Drev bogstav    

 

Drev-bogstavs-betegnelsen på et diskettedrev er altid a:\  eller b:\ og harddiskene starter ved c:\
Det er bl.a. fordi Bios skal kunne finde ud af boot-rækkefølgen. Ved boot’ning med diskette, skal disketten naturligvis sidde i maskinen, og Bios skal vælge drev A først.

Diskettedrevet er forbundet til diskettecontrolleren med et lakridsbånd, lidt i stil med harddiskforbindelsen, men en vigtig forskel herpå, er vist, at kun den ene ende af båndet har en tilsigtet fletning som skal sidde i diskettedrevet, for at der kan boot’es herfra.

Tidligere anvendte man nogle meget bløde disketter, herfra ordet ”floppydrev”, de havde en størrelse på 5¼”, der kunne være 360 KB data på den ene side, ind til der var en der lancerede 2-side systemet, og det giver jo i alt 720 KB data.
Senere kom så den lidt fastere og mindre 3½” diskette som vi kender den i dag, og denne overgang krævede naturligvis samtidig en installation af 2 diskettedrev, da den lille nye kunne indeholde 1440 KB. Men med de kapacitetsbehov der blev i 2001, krævedes en afløser. For at der kan være 2 diskettedrev tilkoblet, skal der være enable ved swab floppy i BIOS.

Lige før det blev moderne med Cdrom-drev, var det almindeligt at slide 1 diskettedrev op om året, da det jo blev anvendt meget til at installere programmer med.
Efter at Windows - XP kom i 2002, som ikke skulle anvende kassette ved installation, begyndte hard-ware producenterne, at sælge computere uden diskette-drev i.