Master-Startside

Kontakt
 


 

 

Jan Hjarsaas

 

Hard - ware

Soft - ware

Digital - trafik

 

Harddiske

 
 

AGP

Bundkort

Diskettedrev

Grafikkort

Harddisk

ISA

Løse Medier

Lydkort

Netkort

PCI

RAM

ROM

USB

 

Til at starte med var harddiskene meget store, og indeholdt ikke så stor kapacitet/plads. For 15-20 år siden var harddiske på 5-20 MB og RAM på 640 KB, ikke ualmindelige, men så fandt IDE harddisken dagens lys, men dog med en maksimal kapacitet på 540 MB, og endelig var det så EIDE, (en forbedret udgave af IDE) som kan indeholde større kapacitet.

D.V.S. at: i takt med at især billedbehandling, spil og styresystemer er blevet mere interessante og pladskrævende, må harddisk-kapaciteten nødvendigvis følge med. Så når en 40 GB HD i dag (2001) kun koster få hundrede kroner ekstra, vil en ny pc med en 20 GB HD være en ”skrabet” model.

 

Opsætning af Harddisken

 

For harddiske kan man tale om 2 grundlæggende forskellige typer, nemlig IDE/EIDE og så SCSI.  
Når man køber ny pc (Personal Computer) eller nyt hardware (harddisk, Cd-rom) er det ikke så svært at vælge hvilken type standard man skal vælge. Der er 2 standarder at vælge imellem. IDE/EIDE eller SCSI (i daglig tale ”scuzzy” eller ”skazi”) og for langt de fleste falder valget på IDE/EIDE. Hovedsagen til dette er at SCSI er noget dyrere i anskaffelse, men til gengæld får man også kvalitet, et hurtigere og mere stabilt system for pengene.

For nogle år siden var man ikke i tvivl, skulle man have det bedste af det bedste var det ubetinget SCSI man skulle vælge. Men som tiden er gået, er der kommet andre boller på suppen. IDE-harddiskene er blevet hurtigere, - meget hurtigere, og de teoretiske overførelsestider ligger på samme niveau som SCSI-harddiskenes. Priserne er derimod stadigt meget forskellige. En SCSI harddisk har altid været markant dyrere end en tilsvarende IDE disk.

IDE/EIDE (Integrated Drive Electronics)

 

Selve harddisken har rent fysisk nogle jumpere, som det i de fleste tilfælde, er nødvendigt at montere i forhold til anvendelse, D.V.S. Master eller Slave. Dernæst skal Bios have kontakt med harddisken, som for det meste foregår via en auto-detect-funktion hvor pc’en selv finder de nødvendige oplysninger om drevet. Men nogle gange lykkedes dette ikke, hvor man så må gøre lidt selv, ved hjælp af en redigering i Bios, som bl.a. skal vide noget om antal Cylindre, heads og MB og selvfølgelig også valget Master eller Slave, som et led i en identificering, det skal her bemærkes at en del bundkort tillader større datagennemgang i primær kanal end i sekundær kanal.

Den standard der er mest anvendt i dag er IDE eller ”forbedret” IDE (EIDE), der er den mest udbredte hos PC brugerne. EIDE findes stort set på alle bundkort, der bliver produceret i dag, hvor den er en integreret del af den. Der er intet der tyder på at det ikke skulle fortsætte.

IDE står for "Integrated Drive Electronics", og den aktuelle standard i dag bliver kaldt EIDE, "Enhanced" IDE. Dvs. Harddisk-størrelsen kan overstige de 528 MB, der var IDE's grænse, IDE controlleren er placeret på PCI bussen og der kan tilsluttes max 4 enheder.

 

EIDE opererer med to kanaler; Den primære og den sekundære kanal.

På billedet herover ses tydeligt at der kun kan tilsluttes 4 enheder. Den ene enhed vil så blive master-enheden, og den anden vil blive slave-enheden. Der kan tilsluttes 2 enheder på hver kanal. Enhederne kan være CDROM/DVD-drev, harddiske, specielle diskettedrev og backupenheder. Der er desværre ikke mulighed for at tilslutte eksterne enheder til EIDE-controlleren, da det hele foregår internt.

 

UDMA

Ultra DMA eller Ultra ATA, er den sidste nye forbedring af EIDE. I et system har det altid været et problem at flytte data til og fra harddiskene hurtigt nok. Derfor blev der udviklet en forbedret teknik som har optimeret diverse flaskehalse på EIDE controlleren og på selve harddisken.

Først kom der nye harddiske med support for UDMA 33MB/s, derefter UDMA 66MB/s, og om et stykke tid er der også UDMA 100Mb/s i de fleste systemer.
Med 100Mb/ i overførelseshastighed lyder totalt vildt for en IDE harddisk. Men der er tale om den teoretiske overførselshastighed for harddisken. Dvs. når cachen på harddisken er blevet tømt, så falder overførelseshastigeden. Størrelsen af cachen er afhængig af mærke og model.

CPU'en samarbejder med EIDE controlleren, men det er altid CPU'en der afgør og bestemmer hvornår hvilke data som skal flyttes og hvorhen. Desværre er det EIDE controlleren der kommer til at vente i belastede situationer, hvor CPU´en har rigtigt travlt.

Der er visse fordele og ulemper ved EIDE som vi vil ridse op herunder:

Fordelene ved EIDE er at det er billigt i forhold til SCSI, og næsten lige så hurtigt. Man skal ikke ud og købe en ekstra controller for der er en integreret controller i næsten alle bundkort. Og til sidst er det næsten alle EIDE diske der kører Ultra DMA 100.  
Ulemperne ved EIDE er at der kun er plads til 4 enheder, der er ikke mulighed for at tilslutte eksterne enheder og at EIDE er meget CPU krævende.

SCSI (Small Computer System Interface)

 

SCSI har været på banen i lang tid, ligesom IDE, og SCSI bliver også løbende fornyet og forbedret. Der findes en del forskellige standarder indenfor SCSI, hvilket gør det meget forvirrende. På skemaet herunder ses de mest benyttede standarder indenfor SCSI i dag.

 

SCSI standarder og hastigheder

SCSI - 1

8 bit

5 MB / sekund

7 enheder

SCSI - 2

8 bit

10 MB/sekund

7 enheder

FastWideSCSI-2

16 bit

20 MB/sekund

15enheder
Ultra SCSI

8 bit

20 MB/sekund

7 enheder

Ultra Wide SCSI

16 bit

40 MB/sekund

15enheder
Ultra2 SCSI

16 bit

80 MB/sekund

15enheder

Ultra160 SCSI

16 bit

160MB/sekund 15enheder

Generelt gælder det at 16bit standarderne kan supportere op til 15 enheder, og 8 bit standarderne kan styre 7 enheder.

Fordele og Ulemper ved SCSI

Da SCSI har sin egen controller sparer det en masse CPU tid, er hurtig og meget ideel til store og krævende programmer, der er support for eksterne enheder som er 7 eller 15 enheder afhængig af hvilken standard det er.

At investere i SCSI gør pc'erne lidt dyrere men meget bedre, så er det sagt. Fordelene er, at man frit har adgang til - på samme pc - at anvende mange enheder (7 eller 15 på samme controller) og det rigtigt gode harddiske.

SCSI er bygget op omkring sin egen controller, som ofte skal købes separat, da det kun er bestemte bundkort der har indbygget SCSI controller. Controlleren er desværre lidt dyr at investere i, men man får da også en del for pengene. 
Der er muligt at tilslutte 7 eller 15 enheder til controlleren, afhængig af hvilken SCSI standard man benytter. Dertil kommer at man også kan tilslutte eksternt udstyr til controlleren, såsom scannere, CD-ROM brændere, kraftige backup enheder mv. Alle tilsluttes i en kæde med 7 eller 15 enheder.

Gode SCSI-diske har typisk 5 års garanti og større kapacitet. Og med deres –normalt- større cache og flere omdrejninger, typisk 7.200 – 10.000 er de også hurtigere. Her bruges ikke jumpere. Her kan bruges en Host-adapter som er PCI baseret. Den kan kontrollere en hel række SCSI-enheder som forbindes på et langt ”lakridsbånd”. En almindelig adapter kan trække 7 enheder, hvor en Wide-adapter kan håndtere op til 15 enheder. Her bruges almindeligvis plads til :

ü      Harddiske og Cdrom/DVDdrev

ü Zip-drev som er væsentlig hurtigere i SCSI end i EIDE.

ü      Cdrom-brændere.

ü      Tape-streamere.

ü      Scannere.

Hver enhed bliver udstyret med et ID-nummer, også adapteren, d.v.s. fra nr ID0 til ID7. Kablet må dog ikke være længere end 1.8 meter.

SCSI-controlleren kan multitaske,

D.v.s. de forskellige enheder som er tilsluttet via lakridsbåndet ”taler” indbyrdes uden om CPU’en, så den ikke virker fastlåst.
I praksis kan en IDE/EIDE pc multitaske med de maksimalt 2 enheder på sit ”lakridsbånd”,
Hvor en SCSI pc kan multitaske med de maksimalt 7 enheder på sit ”lakridsbånd” dog incl. eksterne enheder med forbindelse til controlleren.

   
 
     

Sidst opdateret den  1. Februar 2019