|
AGP
Bundkort
Diskettedrev
Grafikkort
Harddisk
ISA
Løse Medier
Lydkort
Netkort
PCI
RAM
ROM
USB
|
|
Til
at starte med var harddiskene meget store, og indeholdt ikke så stor
kapacitet/plads. For 15-20 år siden var harddiske på 5-20 MB og RAM på 640
KB, ikke ualmindelige, men så fandt IDE harddisken dagens lys, men dog med en
maksimal kapacitet på 540 MB, og endelig var det så EIDE, (en forbedret udgave
af IDE) som kan indeholde større kapacitet.
D.V.S. at: i takt med at især billedbehandling, spil og
styresystemer er blevet mere interessante og pladskrævende, må
harddisk-kapaciteten nødvendigvis følge med. Så når en 40 GB HD i dag (2001)
kun koster få hundrede kroner ekstra, vil en ny pc med en 20 GB HD være en
”skrabet” model.
Senere, 2020 er harddiske, fysisk meget mindre, men indholdsmæssig typisk 250,
500 eller endda 1000 GB |
Opsætning af Harddisken
|
For harddiske kan
man tale om 2 grundlæggende forskellige typer, nemlig IDE/EIDE
og så SCSI.
Når
man køber ny pc (Personal Computer) eller nyt hardware (harddisk, Cd-rom) er
det ikke så svært at vælge hvilken type standard man skal vælge. Der er 2
standarder at vælge imellem. IDE/EIDE eller SCSI (i daglig tale ”scuzzy”
eller ”skazi”) og for langt de fleste falder valget på IDE/EIDE. Hovedsagen
til dette er at SCSI er noget dyrere i anskaffelse, men til gengæld får man
også kvalitet, et hurtigere og mere stabilt system for pengene.
For nogle år siden var man ikke i tvivl, skulle man have
det bedste af det bedste var det ubetinget SCSI man skulle vælge. Men som tiden
er gået, er der kommet andre boller på suppen. IDE-harddiskene er blevet
hurtigere, - meget hurtigere, og de teoretiske overførelsestider ligger på
samme niveau som SCSI-harddiskenes. Priserne er derimod stadigt meget
forskellige. En SCSI harddisk har altid været markant dyrere end en tilsvarende
IDE disk. |
IDE/EIDE
(Integrated
Drive Electronics)
|
Selve
harddisken har rent fysisk nogle jumpere, som det i de fleste tilfælde, er nødvendigt
at montere i forhold til anvendelse, D.V.S. Master eller Slave. Dernæst skal
Bios have kontakt med harddisken, som for det meste foregår via en
auto-detect-funktion hvor pc’en selv finder de nødvendige oplysninger om
drevet. Men nogle gange lykkedes dette ikke, hvor man så må gøre lidt selv,
ved hjælp af en redigering i Bios, som bl.a. skal vide noget om antal Cylindre,
heads og MB og selvfølgelig også valget Master eller Slave, som et led i en
identificering, det skal her bemærkes at en del bundkort tillader større
datagennemgang i primær kanal end i sekundær kanal.
Den standard der er mest anvendt i dag er IDE eller
”forbedret” IDE (EIDE), der er den mest udbredte hos PC brugerne. EIDE
findes stort set på alle bundkort, der bliver produceret i dag, hvor den er en
integreret del af den. Der er intet der tyder på at det ikke skulle fortsætte.
IDE
står for "Integrated Drive Electronics", og den aktuelle standard i
dag bliver kaldt EIDE, "Enhanced" IDE. Dvs. Harddisk-størrelsen kan
overstige de 528 MB, der var IDE's grænse, IDE controlleren er placeret på PCI
bussen og der kan tilsluttes max 4 enheder.
EIDE
opererer med to kanaler; Den primære og den sekundære kanal.
På
billedet herover ses tydeligt at der kun kan tilsluttes 4 enheder. Den ene enhed
vil så blive master-enheden, og den anden vil blive slave-enheden. Der kan
tilsluttes 2 enheder på hver kanal. Enhederne kan være CDROM/DVD-drev,
harddiske, specielle diskettedrev og backupenheder. Der er desværre ikke
mulighed for at tilslutte eksterne enheder til EIDE-controlleren, da det hele
foregår internt.
|
UDMA |
Ultra DMA eller Ultra ATA, er den sidste nye forbedring af EIDE. I et system har
det altid været et problem at flytte data til og fra harddiskene hurtigt nok.
Derfor blev der udviklet en forbedret teknik som har optimeret diverse
flaskehalse på EIDE controlleren og på selve harddisken.
Først kom der nye harddiske med support for UDMA 33MB/s,
derefter UDMA 66MB/s, og om et stykke tid er der også UDMA 100Mb/s i de fleste
systemer.
Med
100Mb/ i overførelseshastighed lyder totalt vildt for en IDE harddisk. Men der
er tale om den teoretiske overførselshastighed for harddisken. Dvs. når cachen
på harddisken er blevet tømt, så falder overførelseshastigeden. Størrelsen
af cachen er afhængig af mærke og model.
CPU'en
samarbejder med EIDE controlleren, men det er altid CPU'en der afgør og
bestemmer hvornår hvilke data som skal flyttes og hvorhen. Desværre er det
EIDE controlleren der kommer til at vente i belastede situationer, hvor CPU´en
har rigtigt travlt.
Der
er visse fordele og ulemper ved EIDE som vi vil ridse op herunder:
Fordelene
ved EIDE er at det er billigt i forhold til SCSI, og næsten lige så hurtigt.
Man skal ikke ud og købe en ekstra controller for der er en integreret
controller i næsten alle bundkort. Og til sidst er det næsten alle EIDE diske
der kører Ultra DMA 100.
Ulemperne
ved EIDE er at der kun er plads til 4 enheder, der er ikke mulighed for at
tilslutte eksterne enheder og at EIDE er meget CPU krævende.
|
SCSI (Small Computer System Interface) |
SCSI har været på banen i lang tid,
ligesom IDE, og SCSI bliver også løbende fornyet og forbedret. Der findes en
del forskellige standarder indenfor SCSI, hvilket gør det meget forvirrende.
På
skemaet herunder ses de mest benyttede standarder indenfor SCSI i dag.
SCSI standarder og
hastigheder
|
SCSI - 1
|
8 bit
|
5 MB / sekund
|
7 enheder
|
SCSI - 2
|
8 bit
|
10 MB/sekund
|
7 enheder
|
FastWideSCSI-2
|
16 bit
|
20 MB/sekund
|
15enheder
|
Ultra SCSI
|
8 bit
|
20 MB/sekund
|
7 enheder
|
Ultra Wide SCSI
|
16 bit
|
40 MB/sekund
|
15enheder
|
Ultra2 SCSI
|
16 bit
|
80 MB/sekund
|
15enheder
|
Ultra160 SCSI
|
16 bit
|
160MB/sekund |
15enheder
|
Generelt gælder det at 16bit standarderne kan supportere op til 15 enheder, og
8 bit standarderne kan styre 7 enheder.
Fordele
og Ulemper ved SCSI
Da
SCSI har sin egen controller sparer det en masse CPU tid, er hurtig og meget
ideel til store og krævende programmer, der er support for eksterne enheder
som er 7 eller 15 enheder afhængig af hvilken standard det er.
At investere i SCSI gør pc'erne lidt dyrere men meget bedre, så er det sagt.
Fordelene er, at man frit har adgang til - på samme pc - at anvende mange
enheder (7 eller 15 på samme controller) og det rigtigt gode harddiske.
SCSI
er bygget op omkring sin egen controller, som ofte skal købes separat, da det
kun er bestemte bundkort der har indbygget SCSI controller. Controlleren er desværre
lidt dyr at investere i, men man får da også en del for pengene.
Der er muligt at tilslutte 7 eller 15 enheder til controlleren, afhængig af
hvilken SCSI standard man benytter. Dertil kommer at man også kan tilslutte
eksternt udstyr til controlleren, såsom scannere, CD-ROM brændere, kraftige
backup enheder mv. Alle tilsluttes i en kæde med 7 eller 15 enheder.
Gode SCSI-diske har
typisk 5 års garanti og større kapacitet. Og med deres –normalt- større
cache og flere omdrejninger, typisk 7.200 – 10.000 er de også hurtigere. Her
bruges ikke jumpere.
Her kan bruges en Host-adapter som er PCI baseret. Den kan kontrollere en hel række
SCSI-enheder som forbindes på et langt ”lakridsbånd”. En almindelig
adapter kan trække 7 enheder, hvor en Wide-adapter kan håndtere op til 15
enheder. Her bruges almindeligvis plads til :
ü
Harddiske
og Cdrom/DVDdrev
ü
Zip-drev som er
væsentlig hurtigere i SCSI end i EIDE.
ü
Cdrom-brændere.
ü
Tape-streamere.
ü
Scannere.
Hver
enhed bliver udstyret med et ID-nummer, også adapteren, d.v.s. fra nr ID0 til
ID7.
Kablet må dog ikke være længere end 1.8 meter.
SCSI-controlleren
kan multitaske,
D.v.s.
de forskellige enheder som er tilsluttet via lakridsbåndet ”taler”
indbyrdes uden om CPU’en, så den ikke virker fastlåst.
I praksis kan en
IDE/EIDE pc multitaske med de maksimalt 2 enheder på sit ”lakridsbånd”,
Hvor en SCSI pc kan multitaske med de maksimalt 7 enheder på sit
”lakridsbånd” dog incl. eksterne enheder med forbindelse til controlleren.
|
|
|
|
|