Master-Startside

Kontakt
 


 

 

Jan Hjarsaas

 

Hard - ware

Soft - ware

Digital - trafik

 

Løse Medier

 
 

AGP

Bundkort

Diskettedrev

Grafikkort

Harddisk

ISA

Løse Medier

Lydkort

Netkort

PCI

RAM

ROM

USB

 
CD

(Compact Disc – Read Only Memory)


1980 : CD-Audio. Phillips og Sony skaber standarder for optisk diskbaserede audio-formater.
1983 : CD-Afspillere. Sony introducerer den første audio-cd-afspiller.
1985 : CD-rom. Phillips og Sony leverer standarden for CD-read only memory til computerdata.
1987 : CD-romdrevet kommer på pc’en.
1994 : CD-rom hastigheden forøges til 4 x speed og forøges støt op til nu.
1996 : CD-r. nu kan man også skrive på en CD.
1997 : CD-rw (re-wright) d.v.s. man kan skrive-slette-skrive. Men nu forsøger DVD at overtage.

Det begyndte med audio-CD’en.
Teknikken benytter en laserstråle til at aflæse data med, som er placeret i en række huller, som er presset ned i en plasticplade, diskens overflade har et reflekterende sølvlag, som igen er beskyttet af et tyndt hårdt lag lak.
I cylindre, som er inddelt i sektorer, benytter CD’en en spiralsnor, i stil med den gamle LP-plade, i modsætning til den magnetiske disk, som f.eks. hard,- eller floppydisk, som har koncentriske ringe eller vinylplade. Med CD’en blev det nu muligt at klemme 650 MB data ned på en almindelig disk.
De første CD’rom-drev som kom på markedet, var 2-spins, (2 gange afspildningshastighed af musik), som havde en data-overførsels-hastighed på 300 KBps, d.v.s. 1 x speed = 150 KBps, 0g CD'en betegnes normalt f.eks. med 24 x speed eller 44 x speed. (læsehastighed).

CD-rom’er var til at starte med kun noget man kunne læse fra, så det næste trin var så en CD-r (compact-disk-recordable). I stedet for at være udstyret med huller har cd-r diske en speciel coating af temperaturfølsom farve. Når laseren opvarmer et sted på dette lag, skifter stedet farve og ændrer dermed sine reflekterende egenskaber. Denne forskel kan et almindeligt CD’rom-drevs læsecensor se. Cd-r-diske har en grøngylden farve som følge af farvelaget og det refleksive lag nedenunder.

Sidste trin for CD’en tillader at overskrive data. Dette kaldes cd-rw (compact-disk-rewritable), der også hedder cd-e (compact-disk-erasable). Dette format krydser flere teknologier og tilbyder fuld læse/skrive-adgang på diske, som ethvert CD’rom-drev kan læse, dette drev betegnes normalt med f.eks. 8/6/24 x speed som betyder 8 x skrive/6 x genskrive/24 x læse.

I dag (2019) er det almindeligt, at der ikke er indbygget CD/DVD drev, når du køber en ny computer. hvis behovet er der alligevel, kan man købe et eksternt drev til en billig penge, beregnet til USB-porten.

DVD

(Digital Versatile Disc)


DVD som står for Digital Versatile Disc eller som flere nok kender det Digital Video Disc, som er dette årtusindes optiske lagermedie. Det er i princippet en hurtigere cd-rom med langt større lagerplads som kan indeholde video og lyd såvel som computer data. DVD-skiven læses i drevet med en laser-stråle, som er mere kortbølget end den i CD-ROM drevene.
Dette giver smallere spor og forøget lagerplads. En DVD skive kan  ikke læses af et almindeligt cd-rom drev, men DVD kan godt læse Cd-rom medier.

DVD'en er en flad disk ligesom en CD. Den har en diameter på 12 cm og er 1.2 mm tyk. Data lagres som små prikker i spiralformede spor, ganske som på en CD, dog er sporene smallere og den kan derfor indeholde mere data. Datalaget er kun halvt så tykt som på en CD-ROM. Dette åbner muligheden for at skrive data i to lag. Det yderste guld-lag er halv-gennemsigtig, så det underliggende sølv-lag også kan aflæses. Laser-strålen er sat til to forskellige styrker. Det kraftigste læser det underste sølv-lag.

DVD drevet vil eller kan ikke erstatte den magnetiske harddisk. Harddisken er i fortsat udvikling. Både søgetid og båndbredde er langt større end ved DVD. I øjeblikket kan harddiske aflevere 30-50 MB/sekund. De to medier kan ikke sammenlignes. Ingen optisk medie kan overgå harddisken, heller ikke hvad hastigheden angår.

ZIP


Zip-drevet bliver fremstillet af firmaet Iomega. Drevet bruger disketter, der rummer 100 eller 250 MB og er ikke meget større end almindelige 1.44 disketter. Derudover er de stabile, billige og lette at have med at gøre. ZIP drevet er ikke den hurtigste form for backup, blandt andet fordi de skal rotere 2 omgange for hver skriveoperation.

Først i 1998 kom drevet i en 250 MB udgave. Men der var interessen for længst kommet til CD-R drevenes fordel. Det var dels på grund af det større antal netværk, som letter overførslen af data fra en pc til en anden og dels på grund af udbredelsen af CD-R drev (CD Brændere).

Et Zip-drev koster omkring 500-1000 kr. (excl. moms) og ca. 100 kr. for disketterne.

Scan Disk

Man kan få nogle Scan Disk i forskellige størrelser, både fysisk og indholdsmæssigt. De anvendes i f.eks tlf., kameraer, iPads og lignende.

De startede med størrelser på 16 MB, men fås i dag op til 128 GB. de kan tilsluttes computer, enten med en lille boks via usb-porten eller et direkte indstik i PC'en.

USB

Man kan få nogle "USB-pinde" til at sætte i USB-porten, med plads til 250 Mb til flere Gb, Den er nem at anvende, og fylder som en tyk ½ kuglepen.

 
     
 

Sidst opdateret den  1. Februar 2019