PCI er en forkortelse af  (Peripheral Components Interface) det er en højhastighedsbus. Det er Intel der har produceret denne bus, som     bruges i de fleste pc’er.

PCI bussen er egentlig 32 bit bred, men i praksis kan virke som en 64 bit bus. Med en clockfrekvens på 33MHz yder den en dataoverførelse på 132mb/sek. Teoretisk set kan der være op til 8 enheder på den med hastighed op til 200MHz. Disse data er fra 32/64 bit bus standarden er dateret tilbage til 1993. Bus frekvensen der i dag er omkring 66MHz. PCI bussen er processor uafhængig, i det den kan benyttes i alle 32 eller 64 bit processor. Samtidig er bussen på sin vis kompatibel med ISA bussen, da PCI enheder kan reagere på ISA bussen signaler.

PCI bussen er buffered i forhold til CPUen og de perifere enheder. Det betyder at CPUen kan aflevere sine data til bufferen, hvorefter den kan lave andre opgaver. Bussen håndtere selv den videre forsendelse i sit eget tempo. Modsat kan PCI adaptere også aflevere data til bufferen, uanset om CPUen har tid til at behandle dem eller ej. De står blot i kø og afventer at der er plads på system bussen, der fører dem videre til CPUen. Under optimale omstændigheder sender PCI bussen en portion data (32 bit) af sted pr. klokkeslag. Nogle gange kan det kræve 2 klokkeslag.

PCI enheder kører asynkront i sit eget tempo, så det er som sådan ikke en lokal bus i teknisk forstand. En anden fordel ved PCI bussen er at den understøtter Intels PnP (Plug and Play) specifikation dvs. at nye PCI kort kan konfigureres via software, så man slipper for at rokere om på jumpere på selve PCI kortet.

På bundkortet har PCI ligesom ISA 2 enheder den eksterne og interne. Den intern PCI bus som går til bundkortets to EIDE- kanaler. Det betyder at den tillader hurtigere dataoverførel fra og til harddisken og kan understøtte Eide standaren. Det findes på de fleste computer.

Den eksterne rummer 3-4 slots til PCI adaptere. Som kan bruges til forskellige indstikskort.

PCI bussen bliver løbene videre udviklet. Der findes en special interest group bestående af de vigtigste firmaer som Intel, IBM, Apple o.s.v. der koordinerer og standardisere udviklingen.

Der er bl.a. lige kommet en ny version på marked med højre busfrekvens på 66MHz og en bit bredde på 64. Der bliver også udviklet alternative busser. Bl.a. AGP video bus (Accelerated graphics port) dette er en grundlæggende 66MHz PCI bus som er tilsat andre teknologier.

Der er en række selskaber der er i gang med PCI X, som omtales project one eller Future I/O, som ønsker at udvikle en ny High speed server en slags version af PCI bussen. Denne bus som kaldes PCI x tillader en båndbredde på op til 1 GB pr sekund på en 64 bit bus med en clockfrekvens på 133 MHz.

PCI bussens fremtid er lidt sværere at vurdere end ISA bussens. Der vil nok gå en del år ud i fremtiden inden den går af . Men en ting er sikker det bliver i hvert fald ikke de næste mange år. Da der som skrevet vil ske forbedringer hele tiden. Så skal du at investere kan PCI godt anbefales. Men der er også andre ting, der har en bedre fremtid.