Intro
CV   CV-Metal
Som IT-mand
Som Leder
Som Biavler
Som Pelsdyravler
Som Handyman
Forening / Sport
Interesser

Master-Startside

Kontakt

 

Jan Hjarsaas

 

Vær mod andre, som...

Hvor svært kan det være ?

 

Biavls Erfaringer

 
 

 

 

Jeg er kyndig biavler, og har været det siden 1992. Seneste opdateringskursus i 2018. Jeg har da også haft den tvivlsomme ære at se, og været med til at behandle BIPEST.

Lidt mere udførligt på http//www.hjarsaas.dk/biavl. htm

Jeg har været formand for Møn biavlerforening i 4 år. og havde som sådan, den ære at udnævne en bisygdoms-inspektør.

Rent geografisk har jeg mest drevet biavl på Møn, Sydsjælland og Lolland-Falster. En lille smule i Jylland.

Jeg har drevet biavl med 3 forskellige rammemål på en gang, 12 x 10, norsk mål og lavnormal.

Jeg brugte 12 x 10 i trugstader,  dem fandt jeg ud af var bedst i Sydsjælland.

Lavnormal havde jeg i trugstader, og det var det bedste mål på Lolland.

Norsk mål havde jeg på opstabling, og det var det som egnede sig bedst på Møn og Falster, men husene var meget hurtigere at arbejde med, og efterhånden som jeg fik bedre vinterbigårde og mere standardisering i de norske kasser, blev det jo til det, der må siges at være det rigtige.
Senere, hvor jeg er startet helt forfra, er jeg gået over til målet: Langstroth, som er lidt lavere og bredere.

I 1994 og 1995 var der et behov blandt landmænd, for bier til bestøvning i det område som jeg drev min biavl i, så jeg valgte at arbejde med 320 bifamilier, hvoraf 30-40 familier ikke var ude til bestøvning,

Ca. 200 familier blev flyttet 2 gange om året. Både til og fra bestøvning.

Jeg lavede selv mine dronninger, og skiftede ca. 50 % om året. Når man har en bigård som ligger for sig selv, aldrig bliver forstyrret og med masser af sol og læ, så kan man.

Jeg har brugt mange aftener på at tage ud og "ordne" vipse- og gedehamseboer, det største gedehamsebo, kunne ikke være i 2 sorte skraldesække.

Jeg havde lokaler som blev godkendt af miljøkontrollen 1 gang om året.

Jeg anvender en 8 solds selvvendbar fuldautomatisk slynge. Senere en 4 solds til hobbybrug.

Jeg "dåsede" ca. det halve af min honning op, og solgte den til de lokale Brugser og Købmænd.

Jeg havde som den eneste på Møn, et REFRACTOMETER, til at måle vandprocent, så jeg altid kan følge med i hvilken vandprocent, den enkelte portion honning indeholder. Man kan komme ud for at have en portion på f.ex. 150 kg med en vand% på 21,0 og en portion på 200 kg med en vand% på 18,4, og hvis de 2 portioner bliver blandet sammen, har man jo begge portioner på under 20,0.

Jeg bruger altid sukker, som jeg fodre med, a' 3 gange, og opstablingsstaderne vejer jeg altid, inden den endelige beslutning, om hvornår de har fået nok.

Min Varoabekæmpelse har jeg altid foretaget mig med Krämert-plader og myresyre, når bierne var sat på vinterplads, men før vi skulle fodre.

Jeg har prøvet at hjælpe landmænd med bestøvning af så specielle afgrøder som persille, crysantenum, scorzenedrod og rødkløver.

Jeg laver en del lys af den overskydende voks, og sælger resten.

 
     

Sidst opdateret den  1. Februar 2019