Domain Name System

DNS  er verdens største distribuerede database. Før DNS blev udviklet og Internettet ikke bestod af mere end 100 PC´er brugte man en host fil, hvor host filen indeholdt adresser på, hvordan den skulle få fat i en af de andre 100 PC´er , da Internettet efterhånden  voksede i størrelse blev det for uoverskueligt med host filen og det var heller ikke hensigtsmæssigt at skulle opdatere sin host fil, hver dag.

Derfor kom DNS systemet som vi kender det i dag til verden i 1984. Der var skrappe krav til systemet, da det skulle være skalerbart (at kunne vokse i ind fremtiden), det skulle endvidere være decentralt placeret så det ikke var spredt ud over hele nettet, også selve administrationen skulle være decentral så kontrollen kunne lægges ud i flere led og det skulle være robust.

DNS er et system der oversætter en IP-adresse til et navn, som vi har en chance for at huske, det kunne f.eks. være http://www.tv2.dk/, som af DNS oversættes til IP-adressen: 193.88.89.14. Hvis adressen er registreret i en "reverse lookup zone" kan IP-adressen oversættes tilbage til DNS navnet, det kaldes "reverse DNS lookup"

Et domæne navn er delt op på en bestemt måde, det skal læses fra højre mod venstre, dog hele ord ad gangen, så hvis vi f.eks. bruger et kendt domæne navn http://www.wsf.tkgw.dhs.org. kan man dele det op i nogle regler:

1. regel: .org kalder man Top level domain

2. regel: .dhs kalder man Second level domain

3. regel: .tkgw kalder man Third level domain

4. regel: .wsf kalder man Fourth level domain

5. regel: .www kalder man Sixth level domain

6. osv.

Der kan angives op til 127 levels af domain´er, men heldigvis er de færreste adresser så lange.

• Et punktum betyder en uddelegering.

• Punktum er root-server som har den højeste autoritet.

• .org er barn af forfaderen punktum

• .dhs er barn af .org og har flere forfædre

• osv.

• en server der holder informationen om hvilke DNS-navne der svarer til hvilke IP-adresser
• En resolver der er den software på klienten, som ppørger serveren efter informationen. (På en del operativsystemer er en resolver indbygget og hedder NSlookup.

Master DNS server       - administrerer en zone: ns1.tkgw.dhs.org

Slave DNS server          - aflaster/backup for master: ns2.tkgw.dhs.org

Caching DNS server     - gemmer opslag til senere brug, så den ikke skal bruge tid på at finde www sider, som den har gemt en gang.

For at DNS skal virke, er det en forudsætning, at der navngives med unikke navne. Dette gøres ved at oprette et navne hieraki med træstruktur, og starter med en ROOT / ROD der er unavngivet. Herudfra går der så grene ud til Top Level Domæner. Disse TLD'er bestod oprindeligt af 7 forskellige, navngivet med 3 bogstaver

Da Internettet i 2.halvdel af 80’erne spredte sig udover de amerikanske grænser, blev det, for at undgå overbelastning af de eksisterende TLD, vedtaget at supplere de funktionelle topdomæner med geografiske forkortelser. Så de to bogstaver i landekoder defineret i ISO 3166 (fx. .dk, .se, .no) kom til at udgøre grundlaget. Dette system har eksisteret i en årrække, men på grund af de senere års store pres på COM-domænet, arbejdes der i øjeblikket på en reform der skal supplere de eksisterende funktionelle domæner med en række nye.

Det er internetorganisationen ”ICANN - The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers” der har det øverste ansvar for uddeling af IP-numre og topdomæner i hele verden. ICANN bestemmer bl.a., hvilke organisationer i de enkelte lande, der skal være hostmaster, d.v.s. administrere de geografiske topdomæner. Det er således ICANN, der har uddelegeret ansvaret for DK-domænet til DK-Hostmaster.

• Der findes 13 root servere i verden (se evt. www.root-servers.org)

• Root serverne administrer zonerne .com, .org, .tw, .ru, .dk …

• Root serverne indeholder databaser om mange Domæner.

• De forskellige internet udbydere har DNS servere for at aflaste root serverne.

• Root serverne bliver drevet af organisationer i alle lande og så længe der er en server der er i funktion vil drift være mulig, som eks. Har isc.org F-ROOT mere end 270.000.000 opslag om dagen.

Et DNS består af en host (www) og et domæne (dr.dk). Domæner skal også være unikke og registreres i globale databaser. I Danmark er det www.dk-hostmaster.dk der har opgaven at "lede og fordele"